Nyt løbsformat skal sikre spændingen i Super Car Challenge

27. januar 2010

En ny sportsvognsklasse ser dagens lys til maj, når sæsonen skydes i gang for Super Car Challenge. Klassen, der udelukkende er for sportsvogne som Aquila CR1, Peugeot Spider, Radical og lignende, skal køre efter et sportsligt reglement, der gerne skal sikre seværdig race til publikummer og deltagerne.

Til sprintløbene, der fylder størstedelen af kalenderen, vendes der op og ned på hele feltet i andet løb. Det betyder, at vinderen får den tvivlsomme ære at starte sidst. Men også de to langdistanceløb af en times varighed får et tvist:

– Til vores 60 minutters løb er indlagt et tvunget pitstop for køreskifte, da klassen er bygget op på en måde, at en bil kan køres af flere forskellige og stadig optjene points, da det er det enkelte startnummer, der optjener points, siger bagmanden Erik Byrgesen

I skrivende stund er der indskrevet 10 biler i klassen, men flere ventes at komme til inden sæsonstart. Kørerne på de enkelte biler er ikke oplyst.

– Vi ved allerede nu, at ikke alle vil deltage i alle løb, så derfor er målet et deltagerantal på 15 teams til sæsonen 2010, og målet for 2011 er 20 deltagende teams, siger Erik Byrgesen.

Som i Bel-Ray SSC-klassen bliver sikkerhedsanordningen H.A.N.S i år et krav.

Følgende teams er indskrevet i klassen:

Start nr.:           Team:                                             Bil:
#4                        Drive4fun                                      Peugeot Spider 1,6 Turbo
#5                        Team Go-Go Vitesse 1             Peugeot Spider 1,6 Turbo
#6                        Team Go-Go Vitesse 2             Peugeot Spider 1,6 Turbo
#16                      Entusiast Racing                          Prosport LM3000 E85
#17                      Team Primagaz Gul                   Aquila CR1 4,0
#18                      Team Primagaz Hvid                 Aquila CR1 4,0
#19                      Søjborg Racing                            WSR Sebering Edition 1,8 Turbo
#20                      CM Motorsport                          PRC Gulf C3
#21                      AutoTechRacing                         AutoTech Venator 2,0
#40                      House Of Composites                 Radical 1,3

Foto: CM Motorsport

Skriv en kommentar