WEC

ILMC: Peugeot til Silverstone med to mål

8. september 2010
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Når ILMC denne weekend skydes i gang på Silverstone, så er det med blot én fabriks-Peugeot på startgridden.

Peugeot 908 HDi FAP #1 bliver kørt af lokale Anthony Davidson og franske Nicolas Minassian. Og det er et meget bevidst valg, at der blot er én bil fra Peugeot Team Total på startlisten.

– Vores bil bliver bakket op af de Oreca-styrede Peugeot 908 HDi FAP, der også kan score ILMC-point til Peugeot. Samtidig vil det team køre om LMS-titlen. Der vil dermed være to top-Peugeoter i stand til at score ILMC konstruktør-point på Silverstone, og det kan kun være godt for os, siger Peugeot Sports direktør Olivier Quesnel i en pressemeddelelse.

Valget af Davidson og Nicolas Minassian er lige så bevidst. Davidson kører på hjemmebane, hvilket vil give mest mulig opmærksomhed til den franske bilfabrikant i weekenden.

– Silverstone er der, hvor jeg kørte en racerbil for første gang, og jeg har taget en række sejre der i forskellige klasser. Jeg kan ikke vente med at køre Peugeoten her, og det vil være fantastisk at vinde foran mit hjemmepublikum, siger Anthony Davidson, der ligesom Nicolas Minassian bor et stenkast fra Grand Prix-banen.

Team Peugeot Total har forbedret 908’eren på nogle få punkter siden Le Mans – blandt andet er de problematiske plejlstænger, der var årsagen til flere motorhavarier, skiftet ud.

Foto: Eric Varioglu/DPPI

Skriv en kommentar