WEC

2016 World Endurance Championship Round Four, Nurburgring 22-24th April 2016 Nurburgring, Germany Photo: Nick Dungan / Drew Gibson Photography

Podieplads til Thiim og Sørensen på Nürburgring

se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Fra pole position stod Nicki Thiim og Marco Sørensen med særdeles fornuftige kort på hånden til søndagens sekstimersløb på Nürburgring. Det blev dog ikke til en tur på podiets øverste plads som afslutning på weekenden, men det danske Aston Martin-makkerpar fik tredjepladsen kørt i hus.

Fra start førte Thiim an i Aston Martin #95, men Ferrari-teamet AF Corse fandt sidenhen den fart, de manglede i løbets begyndelse. Krydret med en god strategi bragte italienerne deres to biler i front, mens også Ford blandede sig. Mod slutningen lå Thiim og Sørensen nummer fire i GTE-Pro, men Olivier Pla fik en drive-through for et pitstop, der ikke gik efter reglerne. Denne straf faldt med 20 minutter igen, og lukkede sikkert Thiim forbi til tredjepladsen.
Ford stod også for dramatikken i negativ retning, da Andy Priaulx i løbets anden time blev offer for en brand under tankningen af hans Ford #67. Slukningen gik hurtigt, men det tog lidt tid at få bilen på banen igen.

I mål blev det til GTE-Pro sejr for Gianmaria Bruni og James Calado foran Sam Bird og Davide Rigon.

Michael Christensen og Richard Lietz hos Dempsey-Proton Racing havde det igen svært, for bilen har simpelthen ikke samme speed som konkurrenterne. På Nürburgring blev det til en sjetteplads for makkerparret, der var med til at sikre Porsche VM for konstruktører sidste år.
– Vi vandt løbet her på banen sidste år, men for at være ærlige kan vi ikke gøre det bedre i øjeblikket. Det må vi acceptere. Når det er sagt, så stopper vi aldrig med at forsøge vores bedste. Vores manglende fart taget i betragtning, er vi nødsaget til hele tiden at være ekstra fokuserede, da vi skal gøre en forskel på alle parametre lige fra den perfekte omgang til benzinpåfyldningen i pitten, forklarer Michael Christensen i en pressemeddelelse.

I GTE-Am fik Aston Martin den sejr, de tabte i Pro. Her sejrede Pedro Lamy, Paul Dalla Lana og Mathias Lauda i et løb, hvor danske David Heinemeier Hansson og Abu Dhabi-Proton Racing ellers havde pole. De var imidlertid svært uheldige hele løbet igennem, og kronede det hele med et sammenstød med Porsches ene LMP1-racer, #2. Marc Lieb, der kørte prototypen fik en straf for sammenstødet, men alle uheldene betød, at danskeren endte som nummer fem.

Første sejr i sæsonen til Porsche #1:
Generelt fik Porsches forsvarende verdensmestre, Mark Webber, Timo Bernhard og Brendon Hartley endelig den sejr, de har tørstet efter gennem hele 2016-sæsonen. Hidtil har trioen mest været uheldige, senest statueret med talrige visitter i garagen under Le Mans – og en sæsonstart på Silverstone, der endte i et gigantisk crash.
For Porsche #1 startede det hele med en sivepunktering, som vred teamets strategi. Porsche #2 lå godt til, men efter sammenstødet med GTE-Am raceren fra Abu Dhabi-Proton Racing og den følgende straf faldt de tilbage til en tredjeplads. Her kom det til en hård duel med Audis André Lotterer i #7. Duellen kostede Porsche endnu en skade og endnu et pitstop, og derfra var løbet kørt – Porsche #1 tog sæsonens første sejr foran Audis #8 og #7, mens Toyota måtte tage til takke med 5. og 6. pladsen.

Få løbet i highlights her:

Skriv en kommentar