Rosberg sætter ugens hurtigste på Jerez

9. februar 2012

Nico Rosberg følger op på Mercedes GP’s flotte resultat fra i går med en tid på 1:17.613 – Jerez testens hurtigste tid ind til nu.

Romain Grosjean viste, at han er tilbage på scenen i formel 1 med næstbedste i dag i sin Lotus-racer.

McLaren teamet har i løbet af ugens test fået afprøvet deres nye chasis og forskellige set-ups med hensyn til bremser, software – og især fokuseret på ændringernes betydning for balancen i bilen. Både ved lav og høj fart.

– Det er tilfredstillende at Jenson har kunne tilbagelægge 600 km problemfrie kilometer på de første to dage; det sætter os i en rigtig god position for de kommende dage udtaler teamchef David Redding fra McLaren Mercedes.

I dag var det så Lewis Hamilton fra McLaren, der skulle ud at køre for første gang i 2012 raceren. Det samme var tilfældet for sidste års verdensmester Sebastian Vettel, der i dag fik debut i teamet nye RB8.

– Vi har et stort program for Sebastian i dag og vil arbejde videre med aerodynamik og dæk, udtaler Ian Morgan chef for Race Engineering hos Red Bull teamet.

Fernando Alonso og Ferrari fik i løbet af formiddagen hydrauliske problemer og måtte tilbringe knap et par timer i pitten. Spanieren fik kørt 61 omgange, hvilket er en del mindre end højdespringerne Rosberg og Senna, der nåede henholdsvis 118 og 125 omgange i dag.

Sahara Force India havde en meget kort dag, Jules Bianchi ødelagde bilen allerede tidligt i morges. Der var dog ikke tale om et alvorligt uheld, men nok til at teamet ikke fik ordnet bilen i løbet af dagen.

Racemag følger også testens sidste dag i morgen.

Tredjedagens testresultat:

Rosberg Mercedes 1:17.613
Grosjean Lotus 1:18.419 +0.806
Vettel Red Bull 1.19.297s +1.684
Hamilton McLaren 1:19.464s +1.851
Vergne Toro Rosso 1:19.734s +2.121
Perez Sauber 1:19.770s +2.157
Alonso Ferrari 1:20.412s +2.799
Senna Williams 1:21.293s +3.680
Van der Garde Caterham 1:23.324s +5.711

Skriv en kommentar