Rossi Sejrer på Jerez

Rossi tager sæsonens første sejr

se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

MotoGP kørte årets første europæiske afdeling i weekenden, og Valentino Rossi tog hul på den del af sæsonen med manér, da han tog sejren på Jerez i Spanien. Selvom han I løbet var dominerende, skiftede styrkeforholdet weekenden igennem mellem ham, holdkammerat Jorge Lorenzo og Hondas Marc Marquez. De tre skiftedes til at være hurtigst i fredagens træninger, og holdte da også side om side på gridden søndag eftermiddag inden starten.

Rossis sejr blev taget fra pole og endte med en 2 sekunders føring foran Lorenzo, mens Marquez kom ind 7 sekunder efter. I løbets første del så det ellers ud til at Lorenzo kunne tage kampen op med sin holdkammerat, men Rossi satte ikke en fod forkert og trak stille og roligt fra. Bag dem kæmpede Marquez med Hondaen og kunne tydeligvis ikke få den til at køre, som han gerne ville have den til. En af årsagerne til hans manglende fart var, udtalte han efter løbet, at han havde en del mindre forhjuls-udskridninger når han pressede Hondaen og derfor valgte at affinde sig med 3. pladsen, frem for at risikere at udgå.

Marquez’ holdkammerat Dani Pedrosa havde ligeledes problemer med Hondaen, og måtte kæmpe med Suzukis Aleix Espargaro om 4. pladsen, en kamp han dog trak sig sejrrigt fra, da Espargaro overkørte dækkene og ikke kunne holde det samme tempo. Espargaros holdkammerat, stortalentet Maverick Vinales, havde et lidt ensomt løb til 6. pladsen. Bag ham havde Andrea Iannone kørt Ducatien op fra 11. startposition på gridden, men ligesom mange andre havde han store problemer med hjulspind og farten var ikke til mere end en 7. plads. Den anden Ducati, kørt af Andrea Dovizioso måtte desværre udgå pga. et problem med bagdækket, og Dovi fik dermed tilføjet endnu et kapitel til rækken af uforskyldte uheld denne sæson.

Pol Espargaro på Tech3 Yamaha måtte se sig overhalet af Iannone og nøjes med 8. pladsen, kun 1,5 sekunder foran Eugene Laverty på Aspar Ducati. Hector Barbera afsluttede top 10.

Næste afdeling køres 8. maj på Le Mans.

Skriv en kommentar