En bilforsikring er i næsten alle tilfælde nødvendigt, hvis du ejer en bil! Det er ikke svært at finde et forsikringsselskab, men det er ikke så ligetil at finde den bedste bilforsikring.

Sådan finder du den bedste bilforsikring

19. juli 2017
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

En bilforsikring er i næsten alle tilfælde nødvendigt, hvis du ejer en bil! Det er ikke svært at finde et forsikringsselskab, men det er ikke så ligetil at finde den bedste bilforsikring.

Derfor er spørgsmålet: Hvordan finder man den bedst mulige forsikring? Forbrugerrådet Tænk har undersøgt det og lad os se på det her.

Bedst i test giver et fremragende overblik

Det er altid fornuftigt at se nærmere på undersøgelser og test af forsikringsselskaberne. Forbrugerrådet Tænk har allerede offentliggjort deres 2017-research, og denne undersøgelse kan passende fungere som baggrund for et eventuelt valg af bilforsikring.

Tænk har kigget på forskellige parametre, hvilket har resulteret i en liste med selskaberne rangeret i forhold til hinanden. Der tages blandt andet udgangspunkt i pris, beregnet selvrisiko, ansvarsdækning, kaskodækning, ekstraudstyr og meget mere. Med andre ord – der ses nærmere på de fleste relevante ting i forbindelse med en forsikring til bilen.

Som følge af denne test er Lærerstandens Brandforsikring og Alka løbet med titlerne som “bedst i test”. De rangerer nemlig som nummer et og to. Både takket være fin dækning, men så sandelig også det faktum, at deres priser er fornuftige.

Gå efter en prisvenlig forsikring

Når vi studerer Tænks 2017-test, er det tydeligt, at der faktisk ikke er så stor forskel mellem hvad hvert enkelt selskab tilbyder. Bevares, ingen af deres forsikringer er helt lig hinanden, men det er primært på detaljerne, at de adskiller sig – man er cirka lige så godt dækket ind hos det ene selskab, som man er hos det andet. Der er kun otte procentpoint til forskel mellem bedst og sidst.

Der er større variation i priserne end i selve dækningen. GF Forsikring er klart dyrest, mens Codan og Topdanmark følger efter. Blandt de billigste selskaber har vi Lærerstandens Brandforsikring, Next og Alka. Sjovt nok også de tre øverstrangerede selskaber samlet set. Prisforskellen kan være så stor som 3.500 kr., så det er meget relevant at finde det rette forsikringsselskab.

Eftersom forsikringerne i bund og grund dækker meget af det samme, betaler det sig overordnet set at vælge en prisvenlig forsikring frem for en dyr en af slagsen.

Undersøg gerne tingene nærmere selv

Valg af forsikringsselskab skal naturligvis ikke træffes ud fra en statistisk undersøgelse alene. Det er vigtigt, at du ser nærmere på, hvad du selv ønsker i din forsikring, og finder et selskab som lever op til dette – gerne helt ned til detaljerne.

Bedst i test listen fungerer dog enormt godt til at danne et overblik. Ud fra den undersøgelse som Tænk har lavet, bliver det muligt at få et indtryk af markedssituationen, og du kan derefter udvælge et par selskaber, som skal overvejes personligt. Uanset hvad, så er forbrugsundersøgelser altid en fin hjælp.

Skriv en kommentar