Jan Magnussen, Laguna Seca 2016. Foto: Paul Ryan/Janmagnussen.dk

Sæsonens første pole position til Corvette

10. juli 2016
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Corvette og Jan Magnussen tog sæsonens første pole på Canadian Tire Motorsport Park i Canada, da der lørdag blev kørt kvalifikation forud for dagens løb.

Corvette Racing har haft det svært i store dele af 2016 på grund af deres balance of performance – og der er da også sket justeringer, som skal gøre Corvette C7.R’en mere konkurrencedygtig. Det synes at virke, for med ti kilo mindre vægt og en 0,4 mm større restrictor kunne Antonio Garcia køre dagens hurtigste tid i 1.15.198 – blot 0,038 sekund hurtigere end Dirk Müller i Ford GT.
Team RRL’s BMW M6 er nummer tre på gridden, mens den anden Corvette, #4, klarede sjettebedste tid med Oliver Gavin ved rattet.

Kvalifikationen i GT Daytona blev domineret af Alex Riberas fra Alex Job Racing, som tog pole foran Andrew Davis og Stevenson Motorsports Audi R8 LMS. Christina Nielsen starter i sin Ferrari 488 GT3 fra P10 i feltet, der tæller 13 GTD-racere.

Husk, at du kan se hele løbet gratis på www.imsa.com, hvor starten går klokken 17.00 dansk tid. Der er supportklasser og opvarmning fra 14.00.

Skriv en kommentar