Kartshop-header

Skoleelever gør racerdebut i 2010

18. marts 2010
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

30 elever på linjen for Automotive Technology på Aarhus Business Academy er i fuld gang med at blive klar til debut på de danske racerbaner i den kommende sæson. Eleverne har i et projekt på uddannelsen oprettet et racerteam, der ombygger en Van Diemen Multisport til at køre med i Super Car Challenge.

De studerendes racerteam, AutoTechRacing, skal give eleverne kompetencer inden for både virksomhedsdrift og teknologi.

Flere af motorsportens mere erfarne kræfter er tilknyttet uddannelsen som lærer, heriblandt Dan Suenson fra Aquila Racing Cars samt Henrik Jacobsen, der selv tidligere har kørt formelbiler og har stået bag Team Formula Sport i dansk motorsport.

– Det går rigtig godt med projektet, bilen vil køre om to-tre måneder, og der kommer flere og flere sponsorer til, siger Rasmus Andersen, en af de studerende til Racemag.

De studerende er selv med til at finansiere projektet

De studerende har selv investeret penge i projektet, men har også sikret sig sponsorer som en naturlig del af uddannelsen. Castrol, Mekonomen og HDS-Trim er blandt sponsorerne, som støtter projektet. Uddannelsen skal sikre de studerende et grundigt indblik i bildesign, sikkerhed og andre moderne teknologier i bilbranchen.

AutoTechRacing planlægger at afsløre bilen – kaldet Venator – i juni. Allerede i denne uge kan man møde de studerende til bilmessen Biler i Bella i Bella Centeret ved København, og de studerende vil også vise bilen frem ved de historiske løb, Classic Race Aarhus, i Mindeparken i Århus, og Copenhagen Historic Grand Prix i Fælledparken i København.

– Køreren er endnu ikke fastlagt, men der er flere i spil. Ingen af de studerende har licens, men det betyder heller ikke så meget, hvem der kører, da pointene følger bilen i Super Car Challenge, siger Rasmus Andersen videre.

Fotos: AutoTechRacing

Skriv en kommentar