ungarns formel 1-grandprix

Slut for Alonso efter 2018

15. august 2018
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Den dobbelte verdensmester Fernando Alonso stopper i Formel 1 efter denne sæson. Det meddelte han i går på sine officielle mediekanaler.

Efter 17 sæsoner i Formel 1 (karrieren startede i 2001) og to verdensmesterskaber har spanieren besluttet sig for at sige tak for nu. Om det blot er for en pause fra sporten i et år, eller om det er et fuldkomment stop, skal være usagt.

På sin Facebook-profil har spanieren lagt denne lidt surealistiske video op, hvor han melder sit stop.

– Det er tid for mig til at lave en ændring og komme videre. Jeg har nydt hvert minut i disse fantastiske sæsoner, og jeg kan ikke takke nok til alle de mennesker, der har gjort hver og en sæson speciel.

– Der er stadig flere grandprixer tilbage af denne sæson, og jeg vil deltage med mere dedikation og passion end nogensinde, siger Fernando Alonso.

Alonso, som er kendt for at være en af de bedste formel 1-kørere nogensinde, nåede at blive verdensmester to gange i 2005 og 2006.

Den nu 36-årige spanier indledte karrieren hos Minardi i 2001. Året efter stod han uden et Formel 1-sæde, inden han fik chancen for Renault i 2003.

Tiden hos Renault blev en stor succes, og efter to verdensmesterskaber skiftede han til McLaren i 2007. Her kørte han dog kun i en enkelt sæson, inden han vendte tilbage til Renault.

Siden kørte han for Ferrari fra 2010 til 2014, og siden 2015 har han så igen kørt for McLaren. Bortset fra 2005 og 2006 har Alonso gjort en dyd ud af at havne i teams på det forkerte tidspunkt.

Således har Alonso haft talentet til at opnå langt flere verdensmesterskaber end de to. Elendig timing har igennem karrieren ført spanieren til Ferrari og McLaren på tidspunkter, hvor de to teams ikke var konkurrencedygtige. Og dermed efterlader han sig et eftermægle, hvor manglen af verdensmesterskaber vil vække genklang.

I sin karriere har Alonso udover de to verdensmesterskaber kørt sig til 22 pole positions, 32 sejre, 97 podieplaceringer og 1.893 point.

Aktuelt ligger Alonso i denne sæson nummer ni i VM-stillingen – et point efter Kevin Magnussen. Der resterer ni grandprixer af spanierens Formel 1-karriere.

Se næste formel 1 løb den 26. august. Her afvikles Belgiens grandprix på Spa-Francorchamps.

Skriv en kommentar