#8 Audi R18

Testdagen levede ikke helt op til forventningen

se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Testdagen der blev kørt på Le Mans igår, levede ikke helt op til det som jeg havde forventet, hvad angår LMP1-H klassen. Bilerne er ikke i nærheden af deres limit, og hertil var der alt for mange længere besøg i pitten, hvor man ikke blot legede med aerodynamik. Desværre var der også flere gange hvor motorcoveret måtte af for at forsøge at optimer/udbedre udfordringer med hybrid systemerne.

Vi ved jo allerede nu at Porsche teamet har rullet en del at teknikken tilbage til 2015 spec., for at finde tilbage til noget holdbarhed, og vi ved at Audi døjede en del med deres hybrid sysem under testen. Jeg er på ingen måde sikker på at LMP1-H klassens 6 biler kommer smertefrit igennem 24 timers løbet på Le Mans, og det vil jo åbne helt nye muligheder for LMP1-L klassen. Jeg tror dog ikke at vi kommer til at se et LMP1-L team sejre på Le Mans, men vi har jo før været vidne til overraskelser, som f.eks. i 1991 hvor Mazda tog fusen på hele feltet med deres legendariske 787B.

LMP2 klassen viste tænder, men jeg er igen helt sikker på at der er mere i den klasse. Det er Le Mans løbets største klasse med +20 deltagere, hvoraf mange af dem har en mulighed for at komme på podiet.

Den absolut mest interessante klasse, set med Danske øjne er GTE pro, og her viste #63 Corvette racing, med Jan Magnussen virkeligt format. De var hurtigst af alle, og jeg er sikker på at Jan meget gerne vil vise at de Danske fans at han kan vinde Le Mans. 1. stik er hjemme, Jan, nu mangler du kun resten. De øvrige dansker teams i pro klassen viste performance til en midtfield præstation, hvilket var forventet udfra hvad vi har set i årets 2 første WEC løb. Jeg er dog ret sikker på at specielt #95 Dane train er ved at finde noget mere speed, og hvis den kan stå distancen kan de meget vel blive med et godt resultat.

Michael Christensen, og hans Porsche team kæmper rigtigt meget med 2016 udgaven af deres 911. Sjovt nok tester Porsche allerede nu deres 2017 udgave, så er 2016 bare en sæson der skal overstås? hovedreglen er dog, at man aldrigt må dømme Porsche ude, for vi ved at de har teknisk stabile biler, udfordringen i år er bare at den ikke er hurtig nok over en enkelt omgang.

GTE am klassen bød på en overraskelse i skikkelse at Larbre Competition og deres aldrende C7.R. De var absolut hurtigst i klassen, og viste bare at det Franske team ikke bare giver op på forhånd, blot fordi de ikke har det nyeste grej. både #60 og #88 der begge har Danske kører, mangler noget speed for at være med helt fremme.

Det gode råd er nu. Tab ikke modet, for det var blot en testdag, hvor alt kan være i spil, og ingen af os ved hvad de forskellige teams har prøvet af undervejs. Torsdag den 16. Juni, klokken 00:00 der ved vi noget om hvem der er hurtig over en enkelt omgang, og måske har vi en indikator af hvem der kan vinde løbet.

 

 

 

 

Skriv en kommentar