WEC

Thiim kan køre resten af WEC-sæsonen

15. august 2013
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Gårsdagens offentliggørelse af Nicki Thiim som den tredje kører i Aston Martin Racing #95 i Brasiliens VM-afdeling 1. september kan betyde en udvidet aftale til den 24-årige dansker.

Nicki Thiim, der testede sammen med Christoffer Nygaard og Kristian Poulsen på Snetterton i juli, er foreløbigt bekræftet for det næstkommende løb i VM-serien, mens resten af sæsonen dog også er på tale for danskeren.

– Planen er, at Nicki skal være i bilen i resten af sæsonen, men vi vil se hvordan han gør det på Interlagos først. Han testede på Snetterton for tre uger siden og gjorde et godt stykke arbejde, siger Aston Martin Racings teamchef John Gaw til britiske Autosport.

Thiim, der vandt 24-timersløbet på Nürburgring og også er løbsvinder og frontrunner i Porsche Supercup i denne sæson, tager over under tragiske omstændigheder efter ulykken på Le Mans i juni.

– Jeg er meget stolt, og det er en stor ære at få lov at tage over efter Allan, siger Nicki Thiim til Racemag.

Allerede denne weekend er Thiim i aktion i igen – denne gang i den tyske Porsche Carrera Cup på Nürburgring, hvor også Michelle Gatting, Kasper H. Jensen og Nicolai Møller Madsen varmer op til DTM i Scirocco R-Cup.

Der resterer fem løb i FIA WEC-kalenderen 2013. Løbene kan ses på nettet, du kan finde link her.

Skriv en kommentar