Thompson tager pole foran Nykjær

24. juli 2010
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

James Thompson tog pole position i en dramatisk og regnvåd kvalifikation til søndagens løb i FIA ETCC på Salzburgring.

Briten i Hartmann Honda Racing-Accorden satte tiden 1:40,342, hvilket var godt nok til at sikre pole position.

– Det var ikke nogen nem session. Der var meget stående vand, og vi måtte løbe nogle risici på hver omgang. Det var godt, at jeg sate tre hurtige tider tidligt. Og så var vi heldige, for da sessionen blev stoppet og kom i gang igen, var banen så dårlig, at ingen kunne udfordre. Jeg synes dog ikke, at forspringet er reelt i dag, siger James Thompson til ETCC’s hjemmeside.

– Det var ikke idelle betingelser til at håndtere en turbodiesel. Men hvis man vil være med foran, så skal man pushe. Jeg tror, at jeg kunne forbedre mine omgangstider, men på en af de hurtige omgange var jeg bag en super production-bil, og den ødelagde mit forsøg. Jeg var lidt uheldig i dag, for ved den første afbrydelse så vi, at jeg havde farten til at forsøge at slå Thompson. Men trods det så er jeg sikker på i morgen, og jeg vil forsøge at vinde, siger Michel Nykjær efter kvalifikationen.

Sessionen blev afbrudt to gange af rødt flag, da først Ibrahim Okyay kørte af banen i sin BMW. Midtvejs i sessionen var Rustem Teregulov af banen i en voldsom ulykke, hvor ikke meget var tilbage af russerens BMW 320i.

Michel Nykjær var 7/10 sekund efter, mens svenske Tomas Engström manglede et sekund op til sin tidligere teamkammerat.

Franske Michaël Rossi starter firer foran Wolfgang Treml.

Se tider, tv-tider og link til livetiming under www.racemag.dk/events

Foto: fiaetcc.com

Skriv en kommentar