Kartshop-header

LMS

Travl weekend i vente for Allan Simonsen

17. maj 2012
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Racerkøreren Allan Simonsen har et tæt pakket program i vente i denne weekend. Han deltager, som nævnt på Racemag i går i 24H Nürburgring, men derudover stiller han også til start i det britiske GT-mesterskab.

Allan Simonsen kører for Rosso Verde teamet i en Ferrari 458 GT3, sammen med Hector Lester i det britiske GT-mesterskab. Og i denne weekend køres der to løb på netop Nürburgring i det mesterskab.

Banen der køres på i det britiske GT-mesterskab er GP-versionen af Nürburgring, som er 5.148 meter lang. Det er den bane, der har været kørt Formel 1 på, og som også bruges til DTM.

Sent fredag eftermiddag køres det første løb, og lørdag formiddag køres andet løb. Så tre en halv time før starten går til dette års 24H Nürburgring, har Allan Simonsen passeret målstregen i det britiske GT-mesterkab – ganske imponerende.

Allan Simonsen stiller til start i en Audi R8 LMS i 24H Nürburgring for Speedhunters Team WRT.

Skriv en kommentar