Kartshop-header
Renault Sport F1 racing director Frederic Vasseur

Vasseur: Svært at vælge den sidste kører

se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Renault teamchef Frederic Vasseur udtaler i dag til Autosport, at kørernes præstationer gør det vanskeligt for ham at vælge den sidste kører til teamet.

Indirekte siger han, at de data, som holdet har på Kevin Magnussen og Jolyon Palmer skaber tvivl om, hvem holdet skal fortsætte med – i hvert fald når man kigger isoleret på de to kørere.

Derudover har det tidligere været fremme, at Esteban Ocon blander sig i kapløbet, men også at Nasr med sine mange millioner og det store brasilianske marked i ryggen også er en mulighed for Renault.

Dog bekræfter Vasseur, at valget vil blive foretaget før årets sidste grandprix i Abu Dhabi.

“Jeg får mere og mere data fra de forskellige løb”.

“Det er mit job at kigge på alle data. Visse personer (i Renaults organisation) vil have alle detaljer”, forklarer Vasseur om den tilspidsede situation.

Han forsikrer dog, at alle kørerne gør et godt stykke arbejde, og at det ikke gør beslutningsprocessen nemmere.

“Jeg fik endnu mere viden (fra Mexico), og jeg vil ikke sige, at det er ubehageligt (at vælge den kommende kører), men sådan er livet”, udtaler Vasseur.

Vasseur udtaler også, at den kommende kører udelukkende bliver bedømt på sine præstationer på banen og ikke på økonomien.

Om den del passer skal være usagt, men man må så sandelig håbe, at teamet ikke lægger for meget i løbet i Mexico. Her klarede Kevin Magnussen sig klart dårligere end Jolyon Palmer.

1 Comments

  1. Ja viden fra Mexico, og hvad er den at de pitter palmer og ikke Kevin ser sku ud til at penge igen sætter en stopper for Kevin desværre for som han gør når de giver ham de rigtige betingelser kører han super godt 👍 Hepper på dig Kevin håber du får chancen i 17 med den nye racer🏎🏎🏎💪

Skriv en kommentar