Så er det snart, at den samlede vinder i DASUs første mesterskab på PlayStation 4-platformen skal findes.

Finaletid i DASUs Audi TT Cup

25. juni 2019

Så er det snart, at den samlede vinder i DASUs første mesterskab på PlayStation 4-platformen skal findes.

 

Tirsdag køres finalen i mærkeklassen Audi TT Cup i spillet Gran Turismo Sport, og efter fem afdelinger er det stadig tæt i toppen. Kun 135 point adskiller de to i toppen – etter er Ian Andersen, toer er Michael L. Kjeldzeen – og der er 3 X 250 point at køre om i de tre løb, der er i hver afdeling. Rent matematisk kan alle i top seks stadig nå at tage mesterskabet – men det er matematisk.

 

Med så mange point på spil i sidste afdeling, gælder det som hele sæsonen at være både hurtig, stabil og at kunne håndtere dels reglen om omvendt grid, dels om succesballasten, der indføres fra heat til heat.

 

Dét reglement har givet masser spændende og tæt race gennem sæsonen, og det plejer banen, der lægger asfalt til finalen også at være garant for. Brands Hatch GP-banen er både hurtig, teknisk og relativt smal, så det skal nok blive seværdigt race tirsdag den 25. juni.

 

Træning, kvalifikation og de tre heats streames live på DRL’s Facebookside her. Streamingen påbegyndes ca. 1945.

 

Vinderen af DASU Audi TT Cup 2019 på PlayStation 4 får gavekort til gokart-grandprix hos seriens sponsor Gokarting.dk. Top tre modtager DASU-medaljer.

 

Når sidste mand er kørt over stregen på Brands Hatch GP går arbejdet i gang med at planlægge næste serie i Gran Turismo Sport-spillet.

 

Toppen i stillingen i DASU Audi TT Cup 2019 inden finalen:

 

  1. Ian Andersen, 3200 point
  2. Michael L Kjeldzeen, 3065
  3. Mathias H. Blöhme, 2791
  4. Mikael Jepsen, 2782
  5. Steffen Lyngaa, 2510
  6. Allan Levin Nielsen, 2298
  7. Nour Hawa, 2286
  8. Malthe L. Rømer, 2096
  9. Jesper Christensen, 2082
  10. Jesper Kroer, 1912

Skriv en kommentar