WRC

Andreas Mikkelsen (N), Mikko Markkula (FIN) Volkswagen Polo R WRC (2013) WRC Rally Greece (Acropolis) 2013

WRC-preview: Mexicos tynde luft kalder

5. marts 2014
se formel 1, livestream formel 1, se formel 1 gratis,

Næste stop i WRC-kalenderen er Rally Guanajuato med base i verdensarvsbyen Leon.

Rally Guanajuato byder på noget af et sceneskifte for WRC-feltet, der kommer fra Rallye Monte-Carlos og Rally Swedens sne, is og sjap til varme, støv, grus og ikke mindst den tynde luft.

De 23 prøver køres helt op til 2800 meter over havets overflade, og den tynde luft sætter ikke bare kører og codriver på en prøve, det betyder også en del for luftindtaget for de turboladede motorer.

Motorerne mister helt op til 30 procent af effekten i den tynde luft, og det stiller krav til både kørerstil og omstillingsparathed, når kørerne skal arbejde mere med motorerne.

Som om disse udfordringer ikke var nok, så byder Rally Guanajuato også på nogle monster-prøver, flere mellem 40 og 50 km og Guanajuatito på hele 55 km. Det er prøver, der kan vende op og ned på rallyet.

Nyt for 2014 er også manglen på kvalifikation, hvilket betyder, at kørerne starter i mesterskabsrækkefølge. Særligt for Volkswagen Motorsport er det en bittersød start på rallyet, da deres kørere dermed starter som etter, toer og firer og kommer til at agere ryddere for de efterfølgende kørere.

Spørgsmålet er, hvor meget Jari-Matti Latvala, VM-etter i øjeblikket, Sébastien Ogier, Citroëns Mads Østberg og VM-firer Andreas Mikkelsen (foto) vil miste den første dag – og om Hirvonen, Evans og Meeke kan vinde nok tid til at holde sig i topdysten.

Spændende bliver det også at følge Hyundais unge VM-team, der med Neuville og Atkinson i Mexico nok har vist fart senest i Sverige, men mangler det sidste for at komme helskindet gennem rallyet – særligt et så hårdt rally som det mexicanske.

Rally Guanajuato starter torsdag med SSS i Guanajuatos brostensbelagte gader, inden det går løs fredag med de første grusprøver. Tidsforskellen til Mexico er syv timer.

Husk, du kan følge WRC gennem livetiming og radio – find linket her blandt vores linksamling.

Tidsplan for Rally Guanajuato Mexico 2014:

Torsdag 6. marts
20:09 SSS1   Monster Street Stage Guanajuato – 1,01km

Fredag 7. marts
08:32 SS2     Los Mexicanos 1 – 9,88km
09:05 SS3     El Chocolate 1 – 44,03km
10:08 SS4     Las Minas 1 – 15,59km
11:01 SS5     Parque Gto Bicentenario 1 – 2,60km
Service
14:08 SS6     Los Mexicanos 2 – 9,88km
14:41 SS7     El Chocolate 2 – 44,03km
15:44 SS8     Las Minas 2 – 15,59km
16:37 SS9     Parque Gto Bicentenario 2 – 2,60km
17:37 SS10   Super Special 1 – 2,21km
17:42 SS11   Super Special 2 – 2,21km
Flexi-Service

Lørdag 8. marts
09:28 SS12   Ibarilla 1 – 30,33km
10:46 SS13   Otates – 53,69km
Service
14:19 SS14   Ibarilla 2 – 30,33km
15:37 SS15   Otatitos – 43,06km
17:08 SS16   El Brinco 1 – 8,25km
18:08 SS17   Super Special 3 – 2,21km
18:13 SS18   Super Special 4 – 2,21km
Flexi-Service

Søndag 9. marts
08:55 SS19   Super Special 5 – 4,42km
09:58 SS20   Guanajuatito – 55,92km
11:21 SS21   Derramadero – 11,63km
12:08 SS22   El Brinco 2 Power Stage – 8,25
14:30 Podium

1 Comments

Skriv en kommentar